Afsluttede projekter
Formålet med projektet var at tilvejebringe viden om sundhed og sundhedssøgende adfærd blandt gravide udokumenterede migranter og deres børn i Danmark. Der eksisterer, på nuværende tidspunkt, meget lidt forskning vedrørende dette emne og hvorledes gruppen påvirkes af at have begrænset adgang til sundhedsydelser samt af deres levevilkår i øvrigt.
Studiet var baseret på data fra Røde Kors Sundhedsklinik for Udokumenterede Migranter, interviews med gravide kvinder og mødre samt journaldata fra danske fødeafdelinger.
Et dybere kendskab til de gravide og børnenes sundhed, deres sundhedssøgende adfærd samt bevæggrunde skal bruges til optimere sundheden i denne yderst sårbare gruppe, der på nuværende tidspunkt ikke synes at deltage tilstrækkeligt i de sundhedsfremmende tilbud, der er tilgængelige.
Resultater
En fjerdedel af studiepopulationen, der bestod af 679 gravide kvinder fra 78 forskellige lande, besøgte sundhedsklinikken for at afbryde graviditeten. De gravide udokumenterede migrationer havde få medicinske komplikationer og besøgte hovedsageligt klinikken for svangreomsorg. Næsten halvdelen af studiepopulationen havde et sent første besøg til svangrekonsultationer, og størstedelen fik ikke det anbefalede antal svangrekonsultationer. Disse resultater taler for at overveje om sundhedsydelser til gravide udokumenterede migranter brude være formelt tilgængelige og gratis.
Publikationer
“No papers. No doctor”: undocumented immigrant women’s access to maternity care services in Denmark
Hvem deltog i projektet?
Projektet blev udført af jordemoder Julia Kadin Funge og videnskabelig assistent Mathilde Boye samt projektleder Marie Nørredam. Projektet var i samarbejde med Dansk Røde Kors, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU) samt Københavns Professionshøjskole.
Hvem bevilgede midler til projektet?
Projektet blev finansieret af Oak Foundation Denmark og Rockwool fonden.
Start- og slutdato
Projektet startede januar 2018 og sluttede marts 2020.
Kontaktperson
Mathilde C. Boye, mcb@sund.ku.dk
Formålet med studiet var at undersøge de sundhedsmæssige og psykosociale konsekvenser, som COVID-19-pandemien har haft for flygtninge og migranter globalt. Projektet havde et særligt fokus på asylansøgere, udokumenterede migranter og nyligt ankomne migranter.
Projektets mål blev opnået gennem et spørgeskema bestående af 32 spørgsmål, formuleret i et simpelt og tilgængeligt sprog og oversat til 37 forskellige sprog, således at spørgeskemaet via telefoner eller andre håndholdte devices kunne udfyldes hurtigt og nemt af deltagere med forskellige baggrunde. Spørgsmålene dækkede over socio-demografiske forhold, COVID-19 og målene daglige stressfaktorer, psykisk og social trivsel, stigmatisering og coping. Kvalitative interviews blev også udført. Rekruttering af deltagere skete gennem organisationer og institutioner, der arbejder med migranter og flygtninge, samt gennem en online kampagne via forskellige sociale medier.
For mere information: www.aparttogetherstudy.org
Hvad var hovedresultaterne?
Projektet udmundede i en rapport som kan læses via dette link
De fleste flygtninge og migranter fulgte sikkerhedsforanstaltningerne mod COVID-19. 50% af de adspurgte på tværs af kloden angav, at COVID-19 i højere grad fik dem til at føle sig deprimerede, ængstelige og ensomme og øgede bekymring. 1 ud af 5 adspurgte øgede også deres forbrug af alkohol og stoffer. Migranter og flygtninge, der boede på gaden, i usikre boligforhold eller i asylcentre var også i højere risiko for at opleve mentale sundhedsproblemer i kølvandet af COVID-19-pandemien. Flygtninge og migranter, der deltog i undersøgelsen, rapporterede, at den største indvirkning af pandemien var deres adgang til arbejde, sikkerhed og økonomiske midler.
Hvem deltog i projektet?
ApartTogether var et samarbejde mellem World Health Organization og et konsortium af forskningsinstitutioner ledet af Ghent University og Københavns Universitet.
Hvem bevilligede midler til projektet?
European Union’s Horizon 2020 Research and Innovation Programme
Start- og slutdato
Projektet startede 1. april 2020 og afsluttede 1. april 2021.
Kontaktperson
Nina Langer Primdahl, nina.primdahl@sund.ku.dk
Formålet med dette forskningsprojekt var at udbygge eksisterende viden om, hvordan familiespecifikke karakteristika interagerer med flygtningerelaterede politikker og påvirker den efterfølgende integration af flygtningebørn og –voksne.
Projektet undersøgte nogle af langtidskonsekvenserne, som lang ventetid på en asylafgørelse kan have, på genbosatte flygtninges mentale helbred og arbejdsmarkedstilknytning. Derudover blev sammenhængen mellem flygtningefædres ventetid på familiesammenføring og deres risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk lidelse undersøgt.
Projektet baserede sig på data fra Udlændingestyrelsen sammenkoblet med data fra Danmarks Statistik
Resultater
En ventetid på en asylafgørelse på mere end et år for genbosatte flygtninge var associeret med en forhøjet risiko for udvikle en psykisk lidelse. Fædre, der venter på deres ægtefælle og børn, har en højere risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Risikoen stiger, jo længere tid familien er adskilt.
Lande, der modtager flygtninge, skal være opmærksomme på lang ventetid på en asylafgørelse og lang ventetid på familiesammenføring kan have negative mentale konsekvenser.
Publikationer
Hvem deltog i projektet?
Projektet udgjorde kernen i Camilla Hvidtfeldts ph.d. Vejledere var professor Marie Nørredam (Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, KU), lektor, Jørgen Holm Petersen (Sektion for Biostatistik, KU) og forskningsleder Eskil Heinesen, forskningsenheden ROCKWOOL Foundation.
Hvem bevilligede midler til projektet?
Projektet blev finansieret af ROCKWOOL Foundation Research Unit.
Start- og slutdato
Projektet startede i august 2017 og sluttede i december 2020.
Kontaktperson
Camilla Hvidtfeldt, ch@rff.dk
Formålet med projektet var at medvirke til at imødekomme de sundhedsrelaterede udfordringer i et mere mangfoldigt Europa, og derved forbedre sundhedspersonalets evne til at levere diversitets sensitive sundhedsydelser til alle patienter og bidrage til at tackle uligheder i sundhed mellem forskellige etniske grupper. For at nå dette mål blev tre parallelle indsatser med fokus på både præ-graduat og post-graduat uddannelse af læger igangsat. Indsats 1, som var et Delphi studie, skulle bidrage til at kvalificere udviklingen af et online kursus for færdiguddannede læger. Indsats to var rettet mod underviserne ved lægeuddannelsen, som blev tilbudt et kursus på fire timer i diversitet kompetencer. Indsats tre fokuserede på at afdække muligheder og udfordring i forhold til at implementere diversitets kompetencer i curriculum for medicinuddannelsen ved Københavns Universitet, ved gennemførelse af fokusgruppe interviews med studerende, nyuddannede læger og kursusledere.
Resultater
Resultaterne er og vil blive publiceret i fire artikler. LLæs den første artikel via dette link, hvori Delphi-panelet rangerer en række kerne kompetencer for sundhedsprofessionelle, når det kommer til at levere diversitets sensitive sundhedsydelser, hvilket kan bruges til at kvalificere kurser for sundhedsprofessionelle. Nogle af de højst prioriterede kompetencer er empati, respekt, viden om sociale determinanter for sundhed, opmærksom, lytning og observation samt at være i stand til at arbejde professionelt med tolke.
Hvem deltog i projektet?
Projektet blev gennemført som et samarbejde mellem Ghent Universitet, Heidelberg Universitets Hospital og Indvandrermedicinsk klinik, Hvidovre Hospital og Københavns Universitet. Janne Sørensen, projektleder, havde ansvaret for gennemførelsen af projektet sammen med Marie Nørredam og Allan Krasnik.
Hvem bevilligede midler til projektet?
Projektet er finansieret af EIT Health
Start- og slutdato:
Projektet startede januar 2020 og blev afsluttet december 2020
Mental sundhed blandt ’children left-behind’ af forældrenes arbejdsmigration i Afrika syd for Sahara
Formålet med projektet var at undersøge mental sundhed blandt børn i Afrika syd for Sahara, der bliver tilbage, når deres forældre migrerer internt eller internationalt for at arbejde. Projektet var et forberedende stadie (1st stage proposal) til en større fondsansøgning i sommeren 2021.
I det forberedende stadie blev projektets gennemførlighed og relevans undersøgt. I Ghana og Kenya blev børn og unge interviewet, hvis forældre var migreret for at arbejde. Professionelle, der havde erfaring med målgruppen, blev også interviewet. I Holland og Danmark blev der foretaget interviews med migranter fra Afrika syd for Sahara, hvis børn fortsat boede i hjemlandet, samt ledere af lokale communities som f.eks. kirker og civilsamfundsorganisationer.
Hvem deltog i projektet?
Marie Nørredam (projektleder), Morten Skovdal og Mathilde C. Boye. Projektet og ansøgningen blev lavet i samarbejde med Academic Medical Centre på University of Amsterdam, African Population and Health Centre i Kenya, Regional Institute for Population Studies på University of Ghana og afdeling for global sundhed på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
Hvem har bevilget midler til projektet?
Første stadie var finansieret af Novo Nordisk Fonden.
Start- og slutdato:
Projektet startede 1. februar 2021, og det forberedende stadie var afsluttet sommeren 2021.
Kontaktperson
Marie Louise Nørredam, mano@sund.ku.dk
MAMAACT-interventionen er en kompleks intervention, der har til formål at reducere etnisk og social ulighed i reproduktiv sundhed. Projektet fokuserede på at forbedre kommunikationen mellem gravide kvinder og jordemødre omkring kroppens tegn på graviditetskomplikationer, for derigennem at sikre optimal reaktion på komplikationer fra såvel kvindens som systemets side. Indsatsen bestod af et efteruddannelsesforløb for jordemødre i interkulturel kommunikation samt en piktogrambaseret oplysningsfolder og app på seks sprog. Folder og app forklarer de mest alvorlige faresignaler under graviditeten, og hvordan kvinderne skal reagere på disse. Det var vores forventning at disse tiltag tilsammen fremmer både kommunikationen mellem kvinderne og jordemødrene samt kvindernes evne til at navigere i sundhedsvæsenet og italesætte symptomer. Dette skal føre til rettidig handling på komplikationer. Det vil derudover medføre bedre sundhed blandt nyfødte ved fødslen og på sigt færre dødfødsler og reduceret spædbarnsdødelighed.
Projektet blev implementeret og evalueret i et lodtrækningsforsøg, hvor 10 fødeafdelinger modtog indsatsen og 9 fødeafdelinger indgik som kontrolgruppe. Projektet blev implementeret på afdelingsniveau, hvor indsatsen blev givet til alle gravide uanset etnisk oprindelse, da projektet kan have gavnlige effekter blandt alle. Projektets primære succeskriterie var, at ikke-vestlige indvandrerkvinders sundhedskompetence til aktivt at samarbejde med sundhedsprofessionelle ville stige til niveauet blandt etniske danske kvinder ved projektets start. Et andet vigtigt fokus i vores evaluering var, hvordan jordemødrene og de ikke-vestlige gravide kvinder oplevede at arbejde med MAMAACT og hvilke barrierer der var; både de organisatoriske rammer på fødeafdelingerne, men også i kvindernes hverdagsliv.
Hvad var hovedresultaterne?
19 ud af landets 20 fødeafdelinger var med i MAMAACT, ca. 350 jordemødre deltog i MAMAACTs efteruddannelsesforløb, og projektets indsats forventes at nå ud til 25.000 gravide kvinder.
Den kvalitative implementeringsanalyse viste, at jordemødrene generelt har været positive overfor MAMAACTs undervisning i kulturel kompetence og interkulturel kommunikation samt de efterfølgende dialogmøder. Jordemødrene gav blandt andet udtryk for, at de var blevet mere opmærksomme på, hvordan kvinderne havde meget forskellige niveauer af sundhedskompetence og usikkerhed i forhold til navigation i sundhedsvæsenet. Samlet set oplevede de, at de i den daglige praksis var blevet mere refleksive i mødet med etniske minoritetskvinder.
Kvinderne fandt generelt MAMAACTs folder og app relevante. De har anvendt materialet til at øge deres viden om komplikationer og sondring mellem normale og unormale symptomer under graviditeten. De har også brugt materialet til at kontakte akutmodtagelsen, såfremt der var tegn på komplikationer. I konsultationen med jordemødrene, talte kvinderne dog primært om deres symptomer, hvis de blev adspurgt af jordemoderen. Kvinderne fandt det ikke mindst positivt, at materialet var tilgængeligt på mange af deres modersmål. Nogle af kvinderne brugte appen som opslagsværk og skiftede sprogindstillingen frem og tilbage mellem dansk og deres modersmål, således at de bedre at kunne forklare deres symptomer på dansk.
Mere information om projektet findes her: https://mamaact.ku.dk/
Hvem deltog i projektet?
Projektet var et partnerskab mellem Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU) og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, landets fødeafdelinger, Indvandrermedicinske klinikker på Hvidovre Hospital og Odense Universitetshospital, Komiteen for Sundhedsoplysning, Jordemoderuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og organisationen Bydelsmødre.
Disse partnerskaber bidrog til at sikre at projektets aktiviteter blev af højeste niveau og relevans på landets fødeafdelinger. Derudover var partnerskaberne vigtige i forhold til den fremtidige uddannelse af jordemødre i interkulturel kommunikation og ligeledes i forbindelse med at projektets app og folder på sigt kunne integreres i andres eksisterende materialer.
MAMAACTS oplysningsmaterialer blev udviklet i samarbejde med United.
Hvem har bevilliget midler til projektet?
Trygfonden, Danske Regioner, Østifterne, Jordemoderforeningen, Københavns Professionshøjskole og Institut for Folkesundhedsvidenskab
Start- og slutdato:
Projektet startede d. 1. maj 2017 og blev afsluttet juni 2022.
Kontaktperson
Sarah Fredsted Villadsen, sfv@sund.ku.dk
Undersøgelsens overordnede formål var at skabe dokumentation vedrørende forekomsten af tortur, traumer og PTSD blandt indvandrerpatienter i almen praksis født i ikke-vestlige lande samt afdække hvor ofte praktiserende læger spørger ind til disse problemstillinger. Projektet viste, at der var en relativ høj forekomst af tortur, traumer og PTSD blandt studiepopulationen, og at en del af studiepopulationen ikke bliver opsporet i almen praksis.
Resultater
Resultaterne af undersøgelsen viste, at tortur og trauma er udbredt blandt indvandrere, og de praktiserende læger formåede at opdage halvdelen af dem, der havde været udsat for tortur. En mere systematisk tilgang til at opdage tidligere tortur hos de praktiserende læger anbefales samt viden om hvordan og hvornår, der skal spørges ind til det.
Hvem deltog i projektet?
Projektet foregik i samarbejde mellem MESU og Amnesty Internationals Lægegruppe og DIGNITY. Projektansvarlig fra MESU var Marie Nørredam, og undersøgelsen blev udført af projektkoordinator og forskningsmedarbejder Liv Stubbe Østergaard, og Janne Sørensen indgik i projektets styregruppe.
Hvem har bevilliget midler til projektet?
Projektet var finansieret af Amnesty International lægegruppe.
Start- og slutdato:
Projektet startede i juni 2017 og blev afsluttet i marts 2019.
Kontaktperson
Marie Louise Nørredam, mano@sund.ku.dk
Janne Sørensen, jans@sund.ku.dk
I løbet af de sidste årtier har indvandring af flygtninge ændret de nordiske velfærdsstaters samfundsmønstre. Livsudsigterne for disse nye nordiske borgere er en udbredt samfundsmæssig bekymring. CAGE-projektet havde til formål at undersøge uligheder i uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og sundhed i de formative år hos unge flygtninge, og hvordan disseuligheder relaterer sig til nationale politikker og andre kontekstuelle faktorer. Projektet var inddelt i tre overordnede studier med fokus på både uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og sundhed:
- Komparative analyser af velfærdspolitikker i de nordiske lande
- Komparative registerstudier i nationale kohorter med unge flygtninge
- Kvalitative studier af uddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse
Projektet startede i juli 2015 og sluttede i december 2020
Resultaterne af CAGE-registerundersøgelserne viste ulighed blandt unge flygtninge i forhold til majoritetsbefolkningen med hensyn til uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og sundhed i alle fire nordiske lande.
Uddannelse
Med hensyn til uddannelsespolitikker har Finland, Norge og Sverige givet lige rettigheder til uddannelse for alle børn, mens asylansøgere i Danmark er udelukket fra retten til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Med hensyn til uddannelsesmæssige resultater havde flygtningebørn i alle fire lande generelt lavere resultater end majoritetsbefolkningen, men med storeforskelle inden for flygtningepopulationen. I sammenligningen på tværs af landene havde flygtningebørn i Danmark og Finland de laveste uddannelsesmæssige resultater, mens børnene i Sverige havde de højeste, men med de største forskelle i forhold til ankomstalder. Skoler og lærere havde varierende og undertiden utilstrækkelig viden og kompetence til at støtte de unge flygtningeelever med deres mangfoldige uddannelsesmæssige og psykosociale behov.
Arbejdsmarked
De nordiske lande har i deres arbejdsmarkedspolitik valgt lidt forskellige veje og indført forskellige målrettede tiltag for at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Alligevel forbinder alle fire lande indvandrings- og asylpolitik med integration på arbejdsmarkedet.
Med hensyn til arbejdsmarkedsdeltagelse havde unge flygtninge ringere deltagelse på arbejdsmarkedet i alderen 25 og 30 år end tilsvarende unge født i landet. I sammenligning mellem de nordiske lande havde flygtninge i Danmark den største relative ulighed i arbejdsmarkedstilknytning i forhold til de, som var født i landet.
Sundhed
Der er nationale politikker for sundhedsmodtagelse af asylansøgere og flygtninge i alle fire lande, der primært fokuserede på kontrol med infektionssygdomme og behovet for akut behandling. Danmark har det største fokus på flygtninges psykiske sundhed ved ankomsten, men samtidig er Danmark det eneste nordiske land, der ikke har national lovgivning, der udtrykkeligt fastslår, at asylbørn har ret til sundhedsydelser på lige fod med danske børn.
Ift. sundhedsindikatorer havde unge flygtningemænd i alle fire lande generelt dårligere sundhed end majoritetsbefolkningen, mens der ikke sås samme forskelle mellem flygtningekvinder og majoritetskvinder. Særligt skilte mandlige flygtninge i Danmark sig ud med større risiko for eksterne årsager til dødelighed, førtidspension og ambulant psykiatrisk behandling. De havde også en højere risiko for stofmisbrug og forbrug af psykofarmaka sammenlignet med kvindelige flygtninge og mænd født i Danmark.
En kvalitativ undersøgelse beskrev sundhedsplejerskers unikke positive rolle i det danske asylsystem, hvor de har formået at nå familier gennem etablering af skræddersyede og understøttende relationer med fokus på at styrke familiernes empowerment. På den anden side beskriver undersøgelsen den daglige kamp for asylsøgende familier for at opretholde den positive forældrerolle, som sundhedsplejerskerne understøtter, især i lyset af de begrænsede materielle ressourcer og tæt beboede boliger, som kun giver lidt plads til intimt familieliv.
Uledsagede mindreårige flygtninge
En registerundersøgelse af uledsagede mindreårige flygtninge i Norge og Sverige viser, at de konsekvent er dårligere stillede gennem hele deres livsforløb sammenlignet med de ledsagede mindreårige flygtninge. Dette mønster blev fundet for indikatorer for alvorlige psykiske problemer og uddannelsesresultater, men også når det gælder gruppen af mennesker, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse (NEET) som 30 årige.
Publikationer
Find listen over alle CAGEs publikationer her.
Coming of Age in Exile (CAGE) var et tværfagligt forskningsprojekt ledet af Dansk Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU) ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og udført i samarbejde med andre partnere i Norge, Sverige og Finland.
Styregruppen bestod af PI, Allan Krasnik, projektadministrator Janne Sørensen og de følgende teamledere:
Danmark:
Center for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Københavns Universitet
Teamleder: Signe Smith Jervelund
Finland:
Migration Institute of Finland
Teamleder: Elli Heikkilä
Norge:
Norwegian Centre for Violence and Traumatic Stress Studies
Teamleder: Lutine de WalPastoor
University College of Southeast Norway
Teamleder: KetilEide
Sverige
Centre for Health Equity Studies (CHESS), Stockholm Universitet
Teamleder: Anders Hjern
Hvem har finansieret projektet?
CAGE blev finansieret af Nordisk Forskningsråd (NordForsk).
Forventet start- og slutdato:
Projektet startede i juli 2015 og sluttede i december 2020.
Kontaktpersoner
Allan Krasnik, alk@sund.ku.dk
Signe Smith Jervelund, ssj@sund.ku.dk
Janne Sørensen, jans@sund.ku.dk
I 2016 deltog MESU i et europæisk samarbejdsprojekt (Supporting health coordination, assessments, planning, access to health care and capacity building in EU member states under particular migratory pressure SH-CAPAC). Projektet havde til formål at støtte kapacitetsopbygning af sundhedsindsatser for asylansøgere og flygtninge i de europæiske lande. Projektet søgte at udvikle rammer for en koordineret indsats, der var målrettet forskellige faser af at være på flugt: flygtninge der ankommer til Europa; flygtninge i transit gennem Europa; asylansøgere; samt flygtninge med ophold i et europæisk land. Samtidig var det et centralt mål for projektet at understøtte sundhedsindsatsen for særligt sårbare grupper; herunder uledsagede børn, gravide, ældre og personer med handikap.
Konkret arbejdede projektet med kapacitetsopbygning inden for koordinering af sundhedsindsatser, udarbejdelse af behovsanalyser, sikring af adgang til nødvendige sundhedsydelser samt udvikling af sundhedsprofessionelles specifikke kompetencer i sundhedsmodtagelsen af asylansøgere og flygtninge.
Hvad var hovedresultaterne?
Hovedresultaterne var:
- Implementering af en koordineret tilgang for at organisere et sundhedsrespons, der involverer flere interessenter, til flygtningetilstrømningen i de pågældende lande.
- Udførte omfattende vurderinger af migrationspressets indvirkning på folkesundheden og sundhedsvæsenet samt de nationale sundhedssystemers reaktion, der er brug for.
- Udvikle handleplaner for at adressere sundhedsmæssige behov blandt flygtninge, asylansøgere og andre migranter.
- Implementere de nødvendige tiltag for at forbedre adgang til sundhedsydelser og folkesundhedsinterventioner for flygtninge, asylansøgere og andre migranter i deres territorier og sundhedssystemer.
- Udvikle institutionel kapacitet og arbejdsstyrkens kompetencer til at yde sundhedsydelser, der er sensitive og tilpasser migranter.
Find SH-CAPAC hjemmeside her.
Hvem deltog i projektet?
Projektet blev udført i et samarbejde mellem 6 europæiske universiteter. Projektgruppen indgik endvidere i tæt samarbejde med nationale (sundheds)myndigheder, nationale og internationale organisationer (herunder WHO, IOM, Røde Kors, UNHCR, UNICEF) samt øvrige aktører i sundhedsindsatser for asylansøgere og flygtninge.
Allan Krasnik var leder af SH-CAPAC hos MESU, hvor en række øvrige forskere og medarbejdere er involveret.
Hvem bevilligede midler til projektet?
Projektet var finansieret af EU-Kommissionen under EU Sundhedsprogram.
Forventet start og slutdato:
Projektet startede 1. januar 216 og blev afsluttet 31. december 2016.
Kontaktperson
Allan Krasnik, alk@sund.ku.dk
Projektet handlede om at optimere slagtilfælde for alle individer i Danmark ved at øge bevidstheden, reducere tid til diagnose og forbedre adgangen til akut revaskulariseringsbehandling blandt etniske minoriteter. Vi vil give ny viden om forekomsten af slagtilfælde og udfald heraf samt adgang til akut pleje og rehabilitering blandt patienter med etnisk minoritetsbaggrund og danskfødte patienter og bruge denne information til at udvikle og evaluere samfundsbaseret opmærksomhedsintervention for etniske minoriteter. Projektet tager et longitudinalt sygdomsperspektiv på akut slagtilfælde ved hjælp af danske registre. På baggrund af litteraturen antog vi lav bevidsthed om slagtilfælde blandt indvandrere eller etniske minoriteter, og en højere forekomst af slagtilfælde og dårligere dødelighedsresultater såvel som mere svækket adgang til revaskulariseringsbehandling og underhåndsbehandling og rehabilitering sammenlignet med danskfødte. Vores forskningsmål var 1) at undersøge forskelle i forekomsten af slagtilfælde, forbigående iskæmisk anfald og kort- og langtidsdødelighed fra akut slagtilfælde blandt indvandrere eller etniske minoriteter sammenlignet med danskfødte. 2) At bestemme andelen afrevaskulariserede patienter med akut iskæmisk slagtilfælde og forskelle i tidsdage - inklusive patient- og systemforsinkelse - blandt indvandrere eller etniske minoriteter sammenlignet med danskfødte patienter. 3) At undersøge forskelle i adgang til subakut pleje og rehabilitering, herunder forebyggende medicin blandt indvandrere eller etniske minoriteter sammenlignet med danskfødte patienter.
Hvem deltog i projektet?
Projektet blev gennemført i samarbejde med Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet og Dansk Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed ved Københavns Universitet. Marie L. Nørredam (Københavns Universitet) og Søren P. Johnsen (Aalborg Universitet) var ansvarlige for gennemførelsen af projektet sammen med George F. Mkoma, en ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Andre samarbejdspartnere var Helle K. Iversen (Stroke Center, Rigshospitalet, Københavns Universitet) og Grethe Andersen (Aarhus Universitet).
Resultater
Læs projektets artikler her:
Immigration status and utilization of secondary preventive treatment after ischemic stroke
Processes of care and associated factors in patients with stroke by immigration status
Hvem har bevilget midler til projektet?
Projektet er finansieret af TrygFonden
Forventet start og slutdato:
Projektet startede 31. december 2019 og afsluttede 30. december 2022
Kontaktperson
George Frederick Mkoma, george.mkoma@sund.ku.dk
I samarbejde med KABS VIDEN, som drives af misbrugscentret KABS i Glostrup kommune, har MESU undersøgt misbrug af rusmidler blandt etniske minoriteter med fokus på flygtninge og asylansøgere. Baggrunden for projektet er, at der foreligger sparsom viden om udbredelse af misbrug og eventuelle særlige misbrugsmønstre, samt problematikker koblet til forskellige grupper af migranter. Denne viden vil være relevant i forhold til at kunne nå disse grupper bedst muligt og eventuelt tilrettelægge særlige indsatser i forhold til behandling.
Gennem tre substudier vil projektet belyse omfang, typer af rusmidler og erfaringer samt barrierer og muligheder i forhold til behandlingstilbud. Først vil litteraturen blive afdækket, og herefter vil forhold i henholdsvis asylcentre og de kommunale behandlingscentre blive belyst ved inddragelse af både kvantitative og kvalitative data.
Hvad var hovedresultaterne?
På den åbne stofscene i København var ca. 60 % af brugerne migranter. Data fra asylcentrene viste, at 5,6 % af de over 18-årige og 3,8 % af de under 18-årige have et misbrug. Migranter adskilte sig ikke væsentligt fra etniske danskere mht. stofmønster, og de hyppigste rusmidler var alkohol, hash, kokain og morfika. De juridiske rammer for misbrugsbehandling er uklare samt rollefordelingen mellem de involverede myndigheder.
Af respondenterne og aktørerne blev der efterlyst mere tværfagligt samarbejde mellem misbrugscentre, asylcentre, rehabiliteringsklinikker og væresteder. Der blev forslået at tilbyde mere samlet misbrugsbehandling ude på misbrugscentrene i stedet for psykolog og psykiater i asylsystemet og medicinsk behandling via misbrugscentrene.
Hvem deltog i projektet?
Projektet blev udført af forskningsassistent Liv Stubbe Østergaard under vejledning af lektor Marie Nørredam. En baggrundsgruppe bestående af Thomas Fuglsang, Centerchef og overlæge ved KABS, Marie Nørredam, lektor ved MESU og Overlæge Ebbe Munk Andersen fra Dansk Røde Kors var ansvarlige for at kvalitetssikre projektet og udvikle og godkende den strategiske retning og aktiviteter i projektet.
Hvem bevilgede midler til projektet?
KABS.
Start- og slutdato:
Projektet startede i januar 2017 og blev afsluttet maj 2017.
Kontaktperson
Marie Nørredam, mano@sund.ku.dk
Projektet C2ME havde til formål at udvikle en overordnet politik for implementering af kulturelle kompetencer (KK) i uddannelsen af undervisere på medicinstudiet og de pædagogiske ledere samt at få indarbejdet KK i pensum. C2ME var inddelt i 6 work packages og havde 13 partnere fra 12 lande (12 EU + 1 US), hvor Academic Medical Centre, University of Amsterdam var den koordinerende partner.
MESU havde ansvaret for WP3, hvis hovedformål var at udvikle et sæt af vejledende retningslinjer som kan benyttes af hovedaktører (prodekan for uddannelse, studieledere m.fl.) i forbindelse med implementeringen af KK i pensum ved medicinuddannelserne. Arbejdet indbefattede udviklingen af et spørgeskema, som kan bruges til at vurdere mulige mangler og mulighed for gennemførsel af hovedaktørernes politik for implementering af KK i pensum. Spørgeskemaet blev efterfølgende sendt til alle partnere og på baggrunden af de indsamlede data, blev de vejledende retningslinjer udviklet.
Hvad var hovedresultaterne?
Studiet viste, at der generelt er plads til forbedring i forhold til KK i europæiske medicinuddannelser. For eksempel bliver underviserne på de fleste medicinuddannelser ikke undervist i KK, og der bruges få ressourcer på initiativer, der relaterer til sig til KK. Endvidere, anerkender de fleste medicinuddannelser, at undervisningen, som de studerende modtager i KK, ikke er tilstrækkelig i forhold til det fremtidig arbejde i sundhedsvæsenet. Derudover, viste spørgeskemaet, at 60 % af underviserne føler sig klædt på til at undervise i KK, og omkring 70 % er interesseret i at modtage træning i forskellige KK-elementer. Omkring 75 % af underviserne i spørgeskemaet finder det vigtigt at inkludere KK i pensum. De to artikler kan findes her.
Hvem deltog i projektet?
13 partnere fra 12 lande (12 EU + 1 US) var involveret i projektet, og Academic Medical Centre, University of Amsterdam var koordinator. Fra MESU deltog Janne Sørensen, Allan Krasnik og Marie Nørredam.
Hvem bevilligede midler til projektet?
Projektet blev finansieret af EACEA Erasmus Lifelong Learning Program.
Forventet start og slutdato:
Projektet blev gennemført i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2015.
Kontaktperson
Janne Sørensen, jans@sund.ku.dk
Projektet havde til formål at undersøge forekomsten af og dødeligheden af blodforgiftninger blandt indvandrere sammenlignet med danskfødte.
Vi undersøgte følgende spørgsmål:
Hvilken betydning har etnicitet og migrationshistorie på forekomsten af blodforgiftninger? Er der variationer i bakterie type blandt indvandrere sammenlignet med danskfødte?
Hvilken betydning har etnicitet og migrationshistorie på forekomsten af multiresistente bakterier i blod blandt indvandrere sammenlignet med danskfødte?
Hvilken betydning har etnicitet og migrationshistorie på dødeligheden efter blodforgiftning?
Vi ønskede herved at opnå en bedre forståelse af forskelle i blodforgiftninger mellem indvandrere og danskfødte. Vi forventede at kunne identificere risikogrupper og derved medvirke til mere målrettet forebyggelse og behandling og dermed være med til at reducere den sociale og sundhedsmæssige ulighed.
Hvad var hovedresultaterne?
Sårbarhed over for blodforgiftning varierer alt efter migrantstatus. Flygtninge havde generelt en højere risiko for blodforgiftning. Både flygtninge og familiesammenført migranter havde en højere risiko for Gram-negativ blodforgiftning sammenlignet med danskfødte individer. Ligeledes havde migranter for Sydøst Asien og stillehavsområdet en højere risiko for blodforgiftning sammenlignet med danskfødte personer.
Artiklen kan findes her
Hvem deltog i projektet?
Projektet blev udført af Læge Rikke Thoft Nielsen under vejledning af lektor Marie Nørredam, Ledende overlæge Christian Østergaard, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital og Professor Henrik Carl Schønheyder Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Universitets Hospital.
Hvem bevilgede midler til projektet?
Hvidovre Hospital og Københavns Universitet.
Start- og slutdato:
Projektet startede marts 2017 og blev afsluttet juni 2022
Kontaktperson
Marie Nørredam, mano@sund.ku.dk
I et samarbejde mellem MESU og Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital blev sårbarheden hos børn og unge af forældre, som er flygtninge og lider af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), undersøgt. Tidligere undersøgelser af hovedsageligt veteraner har vist, at forældres symptomer ved PTSD kan have negativ indflydelse på børnenes adfærd samt deres fysiske og mentale helbred. Der foreligger dog fortsat sparsom viden om de negative konsekvenser blandt børn og unge af flygtninge med PTSD, hvilket nærværende projekt derfor havde til formål at belyse. Denne viden er med til at dokumentere en eventuel sårbarhed blandt børn og unge af psykisk syge flygtninge.
På baggrund af registerdata belyste projektet psykisk og social sårbarhed blandt børn og unge af forældre med PTSD i en kohorte af flygtninge i Danmark. Undersøgelsen omfattede biologiske børn og unge af flygtninge med PTSD, som havde fået asyl i Danmark i perioden 1993-2015.
Hvad var hovedresultaterne?
Børn, der er født i Danmark, af flygtninge og børn, der også selv er flygtninge, har en højere risiko for kontakt med psykiatrien uafhængigt af sociodemografiske karakteristika. Ved undersøgelse af børn af flygtninge, så skal vi huske på, at flygtningebørn, født inden de ankommer til Danmark, muligvis også er blevet udsat for de samme konflikt- og migrationsrelaterede traumer som deres forældre, der har PTSD. Dette studie fandt en øget risiko for psykiatrisk kontakt for flygtningebørn og børn af flygtninge med PTSD, selvom sammenhængen er større for flygtningebørn.
Folkesundhedsinterventioner skal derfor fokusere på den mentale sundhed hos børn af traumatiserede flygtninge og benytte passende vurderingsredskaber til at identificere de børn, der har brug for hjælp og sikre den nødvendige tilgængelighed af relevant psykiatrisk behandling.
Hvem deltog i projektet?
Projektet blev udført af skolarstipendiat Maj Back Nielsen under vejledning af lektor ved MESU Marie Nørredam, overlæge og forskningsansvarlig ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Jessica Carlsson Lohmann og lektor ved Biostatistisk afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Jørgen Holm Petersen.
Hvem bevilgede midler til projektet?
Indvandrermedicinsk Klinik, Infektionsmedicinsk afdeling, Københavns Universitetshospital Hvidovre.
Start- og slutdato:
Projektet blev afsluttet i 2019.
Kontaktperson
Marie Nørredam, mano@sund.ku.dk
Tidligere forskning viser, at migranter i Danmark oftere diagnosticeres med HIV sent i sygdomsforløbet end personer, der er født i Danmark. Tidlig opsporing af HIV er vigtigt for at komme tidligt i gang med medicinsk behandling og dermed mindske alvorlig svækkelse af immunsystemet med risiko for følgesygdomme. Det indikerer, at der er behov for at gøre HIV-opsporing og test lettere tilgængeligt for alle.
Formålet med projektet var at undersøge, hvordan man kan forbedre tidlig opsporing af og test for HIV samt sikre en vellykket opstart af behandling for migranter, der lever med HIV i Danmark. Det gjorde vi gennem individuelle, dybdegående interviews med migranter, der er diagnosticeret med HIV i Danmark. Vi inkluderede migranter fra Østeuropa, Latinamerika, Afrika og Asien.
Hvem deltog i projektet?
Mathilde C. Boye udførte projektet sammen med Marie Nørredam, der var projektleder. Projektet blev gennemført i samarbejde med infektionsmedicinske afdelinger på hhv. Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital.
Resultater
Resultaterne af projektet viste, at risikoopfattelse og stigmatisering var vigtige faktorer med hensyn til at søge test. Fra undersøgelsen fremkom tre veje til diagnose af HIV:
- at føle sig syg og søge sundhedspleje
- fertilitets- eller graviditetsrelateret screening
- rutinemæssig HIV-testning.
Undersøgelsen viste, at der er et øget behov for udbyder-initieret test, udført på en ikke-stigmatiserende måde, for at fremme tidlig diagnosticering af HIV blandt migranter i Danmark.
Hvem har bevilliget midler til projektet?
Projektet er finansieret af AIDS-Fondet.
Forventet start og slutdato
Projektet startede 1. februar 2021 og afsluttede ved udgangen af 2021.
Kontaktperson
Marie Nørredam, mano@sund.ku.dk
Projektet, som blev varetaget af sygeplejerske og ph.d. –studerende, Hanne Winther Frederiksen, var et samarbejdsprojekt mellem MESU, Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Professionshøjskole (tidligere Professionshøjskolen UCC), Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) ved Syddansk Universitet samt Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet.
Der er evidens for, at deltagelse i hjerterehabilitering reducerer dødelighed, nedsætter risiko for genindlæggelser og forbedrer livskvaliteten hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. Imidlertid har studier i den generelle befolkning vist, at deltagelse i hjerterehabilitering er uhensigtsmæssig lav, især blandt enlige, kvinder, ældre og mennesker som er uden for arbejdsmarkedet. Vi ved endnu ikke, hvordan indvandrere i Danmark deltager, men generelt ved vi, at der kan være adskillige barrierer for nogle indvandreres brug af sundhedssystemet. Barrierer som kan være knyttet til sprog og kendskab til det danske system, men også generelle socioøkonomiske barrierer som uddannelse, økonomi og social støtte.
Formålet med projektet var at opnå viden om, hvordan og hvorfor patienter med indvandrerbaggrund, som havde været indlagt med iskæmisk hjertesygdom, deltog i hjerterehabilitering. Denne viden blev opnået dels gennem registerstudier, som undersøgte deltagelsesmønstre for indvandrere sammenlignet med danskfødte, og sammenhænge mellem brug af hjerterehabilitering og helbredsrelaterede og socioøkonomiske faktorer. Patientperspektivet på hjerterehabilitering blev belyst i et kvalitativt interviewstudie
Hvad var hovedresultaterne?
Resultaterne fra projektet er fremlagt i to artikler:
Frederiksen HW, Zwisler AD, Johnsen SP, Öztürk B, Lindhardt T, Norredam M. Differences in initiation and discontinuation of preventive medications and use of non-pharmacological interventions after acute coronary syndrome among migrants and Danish-born. Eur Heart J. 2018;39(25):2356-2364. doi:10.1093/eurheartj/ehy227
Frederiksen HW, Zwisler AD, Johnsen SP, Öztürk B, Lindhardt T, Norredam M. Education of Migrant and Nonmigrant Patients Is Associated With Initiation and Discontinuation of Preventive Medications for Acute Coronary Syndrome. J Am Heart Assoc. 2019;8(11):e009528. doi:10.1161/JAHA.118.009528
Hvem deltog i projektet?
Projektet blev udført af sygeplejerske og Ph.d.-studerende Hanne Winther Frederiksen og var et samarbejde mellem MESU, Københavns Universitet, Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Professionshøjskole, Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) ved Syddansk Universitet samt Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet.
Vejledergruppen bestod af hovedvejleder lektor Marie Nørredam (MESU, KU) samt seniorforsker Tove Lindhardt (Medicinsk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital) og professor Ann-Dorthe Zwisler (REHPA, SDU).
Hvem bevilgede midler til projektet?
Projektet er støttet økonomisk af Region Hovedstaden, Professionshøjskolen UCC samt Hjerteforeningen.
Start og slutdato
Projektet blev afsluttet i marts 2018.
Kontaktperson
Marie Nørredam, mano@sund.ku.dk.
Projektet skal skabe viden om, hvordan skoler kan fremme den psykosociale trivsel blandt flygtninge og indvandrere i teenagealderen. Det indebærer implementering og evaluering af fem skolebaserede interventioner i Danmark og en række andre europæiske lande (Belgien, Finland, Norge, Storbritannien og Sverige).
De fem interventioner i RefugeesWellSchool-projektet hade til formål at understøtte udviklingen af sociale netværk, social støtte og sammenhængskraft i de nyankomne elevers skolemiljø med henblik på at fremme elevernes mentale trivsel. Interventionerne havde i samarbejde med de unge flygtninge og indvandrere, deres lærere og forældre eller værger blevet udviklet og tilpasset til de seks lande, de skulle implementeres i. Målet med projektet var kvantitativt og kvalitativt at undersøge interventionernes effektivitet i forhold til at understøtte de unges trivsel samt at opnå en forståelse for, hvordan kontekstuelle faktorer i de medvirkende lande virker særligt fremmende eller hæmmende for interventionerne. Dette skal skabe viden om, hvordan de fem interventioner i fremtiden bedst kan implementeres i forskellige skolekontekster. Projektet er baseret på spørgeskemainterview samt kvalitative interviews og fokusgruppediskussioner med elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund, deres lærere og forældre eller værger.
Hvem har deltaget i projektet?
Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Universiteit Gent (Belgien), Katholieke Universiteit Leuven (Belgien), University of Tampere (Finland), University of Sussex (Storbritannien), Uppsala Universitet (Sverige) og Nasjonalt Kunnskapssenter om Vold og Traumatisk Stress (Norge).
I den danske forskningsgruppe indgik lektor Morten Skovdal, ph.d.-studerende Anne Sofie Børsch og lektor Signe Smith Jervelund fra MESU.
Resultater
Læs projektets artikler her: https://refugeeswellschool.org/news-and-publications/?categories=6
Hvem har bevilliget midler til projektet?
RefugeesWellSchool-projektet har modtaget 3,4 millioner euro fra den Europæiske Unions Horizon 2020's forsknings- og innovationsprogram under bevillingsaftale nr. 754849.
Start- og slutdato
Projektet startede i januar 2018 og afsluttede i september 2022.
8 juni 2018 blev der, som en del af aftale om finansloven for 2018, vedtaget en ny lov om gebyr for tolkebistand i sundhedsvæsenet for patienter, der har været bopælsregistreret i CPR-registret i Danmark i mere end 3 år.
Projektet har til formål at undersøge de hidtidige erfaringer og konsekvenser af tolkeloven i sundhedsvæsenet for både patienter, læger og sundhedsvæsenet. Projektet undersøger, hvordan loven udmønter sig i praksis i forskellige sektorer i sundhedsvæsnet samt belyser forbruget af tolk blandt patienter før og efter lovgivningen trådte i kraft.
Projektet er et mixed-method studie, der indsamler både kvalitative og kvantitative data i form af interviews med patienter, læger og administrativt personale i regionerne.
Hvem har deltaget i projektet?
Projektet blev udført som et samarbejde mellem Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Forskningsenheden for Almen Praksis, og Afdeling for Sprogpsykologi ved Københavns Universitet.
Resultater
Resultaterne viste et betydeligt fald i tolkeservice efter indførelsen af gebyret. Det må antages, at den reducerede udnyttelse af tolketjenester i høj grad hænger sammen med tolkegebyret. Der er behov for yderligere forskning i konsekvenserne af underudnyttelse af tolketjenester.
Læs projektets artikler her:
Hvem har bevilget midler til projektet?
Projektet er finansieret Læge Sofus Carl Emil Friis og Hustru Olga Doris Friis' Legat
Forventet start- og slutdato:
Projektet startede i 2019 og afsluttede i 2022
Kontaktperson
Marie Nørredam, mano@sund.ku.dk
Camilla Michaëlis, cch@sund.ku.dk