Er tolkeloven en barriere for sundhed?

Egenbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsnet har siden 2018 ført til begrænset brug af tolk og flere kommunikative vanskeligheder mellem indvandrerpatienter og læger. Loven risikerer at øge ulighed i sundhed og skabe etiske dilemmaer for lægerne.

Hvilken viden og erfaringer har vi med loven tre år efter den er trådt i kraft? Forskere fra Københavns Universitet præsenterer deres resultater på et seminar om tolkeloven efterfulgt af paneldiskussion.
I panelet deltager bl.a.:

Nasteha Ali Sheikh Hussein - Sygeplejerske og cand.scient.san.publ
Morten Sodemann - Næstformand, Selskab for Indvandrersundhed
Camilla Rathcke - Formand, Lægeforeningen
Karin Friis Bach - Formand, Sundhedsudvalget i Danske Regioner
Bolette Friedrichsen - Formand, Dansk Selskab for Almen Medicin
Paneldiskussion faciliteret af prak. læge og redaktør på Månedsskrift for Almen Praksis, Christian Vøhtz

Program:

14.00: Velkommen fra forskergruppen
14.05: Brug af tolk i sundhedsvæsnet før og efter gebyret
Camilla Michaëlis, videnskabelig assistent
14.20: Tolkeloven fra patienternes perspektiv
Johanna Falby Lindell, post.doc.forsker og Camilla Michaëlis, videnskabelig assistent
14.35: Fælles forståelse i lægekonsultationen med fravær af professionel tolk
Cæcilie Hansen, ph.d.-studerende
14.50: Tolkeloven fra lægernes perspektiv
Annette Sofie Davidsen, lektor emerita
15.05: Pause med forfriskninger
15.30: Paneldiskussion faciliteret af Christian Vøhtz
16.50: Afrunding

Program og gratis tilmelding på
www.almenpraksis.ku.dk/tilmelding