Coming of age in exile - ulighed i sundhed og velfærd blandt unge flygtninge i de nordiske velfærdssamfund (CAGE)

I løbet af de sidste årtier har indvandring af flygtninge ændret de nordiske velfærdsstaters samfundsmønstre. Livsudsigterne for disse nye nordiske borgere er en udbredt samfundsmæssig bekymring. CAGE-projektet havde til formål at undersøge uligheder i uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og sundhed i de formative år hos unge flygtninge, og hvordan disseuligheder relaterer sig til nationale politikker og andre kontekstuelle faktorer. Projektet var inddelt i tre overordnede studier med fokus på både uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og sundhed:

1. Komparative analyser af velfærdspolitikker i de nordiske lande
2. Komparative registerstudier i nationale kohorter med unge flygtninge
3. Kvalitative studier af uddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse

Projektet started i juli 2015 og sluttede i december 2020

Resultaterne af CAGE-registerundersøgelserne viste ulighed blandt unge flygtninge i forhold til  majoritetsbefolkningen med hensyn til uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og sundhed i alle fire nordiske lande.

Uddannelse
Med hensyn til uddannelsespolitikker har Finland, Norge og Sverige givet lige rettigheder til uddannelse for alle børn, mens asylansøgere i Danmark er udelukket fra retten til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.

Med hensyn til uddannelsesmæssige resultater havde flygtningebørn i alle fire lande generelt lavere resultater end majoritetsbefolkningen, men med storeforskelle inden for flygtningepopulationen. I sammenligningen på tværs af landene havde flygtningebørn i Danmark og Finland de laveste uddannelsesmæssige resultater, mens børnene i Sverige havde de højeste, men med de største forskelle i forhold til ankomstalder. Skoler og lærere havde varierende og undertiden utilstrækkelig viden og kompetence til at støtte de unge flygtningeelever med deres mangfoldige uddannelsesmæssige og psykosociale behov.

Arbejdsmarked
De nordiske lande har i deres arbejdsmarkedspolitik valgt lidt forskellige veje og indført forskellige målrettede tiltag for at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Alligevel forbinder alle fire lande indvandrings- og asylpolitik med integration på arbejdsmarkedet.

Med hensyn til arbejdsmarkedsdeltagelse havde unge flygtninge ringere deltagelse på arbejdsmarkedet i alderen 25 og 30 år end tilsvarende unge født i landet. I sammenligning mellem de nordiske lande havde flygtninge i Danmark den største relative ulighed i arbejdsmarkedstilknytning i forhold til de, som var født i landet.

Sundhed
Der er nationale politikker for sundhedsmodtagelse af asylansøgere og flygtninge i alle fire lande, der primært fokuserede på kontrol med infektionssygdomme og behovet for akut behandling. Danmark har det største fokus på flygtninges psykiske sundhed ved ankomsten, men samtidig er Danmark det eneste nordiske land, der ikke har national lovgivning, der udtrykkeligt fastslår, at asylbørn har ret til sundhedsydelser på lige fod med danske børn.

Ift. sundhedsindikatorer havde unge flygtningemænd i alle fire lande generelt dårligere sundhed end majoritetsbefolkningen, mens der ikke sås samme forskelle mellem flygtningekvinder og majoritetskvinder. Særligt skilte mandlige flygtninge i Danmark sig ud med større risiko for eksterne årsager til dødelighed, førtidspension og ambulant psykiatrisk behandling. De havde også en højere risiko for stofmisbrug og forbrug af psykofarmaka sammenlignet med kvindelige flygtninge og mænd født i Danmark.

En kvalitativ undersøgelse beskrev sundhedsplejerskers unikke positive rolle i det danske asylsystem, hvor de har formået at nå familier gennem etablering af skræddersyede og understøttende relationer med fokus på at styrke familiernes empowerment. På den anden side beskriver undersøgelsen den daglige kamp for asylsøgende familier for at opretholde den positive forældrerolle, som sundhedsplejerskerne understøtter, især i lyset af de begrænsede materielle ressourcer og tæt beboede boliger, som kun giver lidt plads til intimt familieliv.

Uledsagede mindreårige flygtninge
En registerundersøgelse af uledsagede mindreårige flygtninge i Norge og Sverige viser, at de konsekvent er dårligere stillede gennem hele deres livsforløb sammenlignet med de ledsagede mindreårige flygtninge. Dette mønster blev fundet for indikatorer for alvorlige psykiske problemer og uddannelsesresultater, men også når det gælder gruppen af mennesker, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse (NEET) som 30 årige.

Publikationer

Find den endelige CAGE rapport her

Find listen over alle CAGEs publikationer her

Coming of Age in Exile (CAGE) var et tværfagligt forskningsprojekt ledet af Dansk Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU) ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og udført i samarbejde med andre partnere i Norge, Sverige og Finland.

Styregruppen bestod af PI, Allan Krasnik, projektadministrator Janne Sørensen og de følgende teamledere:

Danmark:

Center for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Københavns Universitet

Teamleder: Signe Smith Jervelund

Finland:

Migration Institute of Finland

Teamleder: Elli Heikkilä

Norge:

Norwegian Centre for Violence and Traumatic Stress Studies

Teamleder: Lutine de WalPastoor

University College of Southeast Norway

Teamleder: KetilEide

Sverige

Centre for Health Equity Studies (CHESS), Stockholm Universitet

Teamleder: Anders Hjern 

Hvem har finansieret projektet?
CAGE blev finansieret af Nordisk Forskningsråd (NordForsk).

Forventet start- og slutdato:
Projektet startede i juli 2015 og sluttede i december 2020.

Kontaktpersoner
Allan Krasnik, alk@sund.ku.dk
Signe Smith Jervelund, ssj@sund.ku.dk
Janne Sørensen, jans@sund.ku.dk